Jamen, hvad er så en fødselsterapeut?
En fødselsterapeut - også kendt som en doula eller en fødselshjælper - er en, som yder støtte, omsorg og vejledning til den gravide og hendes partner før, under og efter fødslen.
En fødselsterapeut skal ses som en ekstra sparringspartner og støtteperson, som igennem samtaler og praktiske øvelser hjælper jer undervejs i gravidteten til at blive klædt godt på til fødslen og tiden efter.
Det kan give en stor tryghed, at der er en erfaren person, som holder en i hånden hele vejen igennem, og som altid er der til at svare på spørgsmål, når tvivlen kommer.
En fødselsterapeut møder jer i jeres glæde, håb, forventninger og bekymringer, og der bliver altid taget udgangspunkt i jeres behov.
Hvad er en fødselsterapeut ikke?
En fødselsterapeut er ikke medicinsk uddannet og erstatter hverken en jordemoder, sygeplejerske eller læge. Netop derfor udfører en fødselsterapeut ikke følgende opgaver:
-
Kliniske undersøgelser, såsom vaginal undersøgelser og undersøgelser af fostrets hjerte.
-
Rådgivning i forhold til medicin.
-
Stiller diagnoser.
-
Træffer beslutninger på den fødendes vegne eller presser til den fødende til at træffe bestemte beslutninger.
-
Udfører andres roller - hverken i forhold til partneren, jordmoderen og lignende.
-
Har vagtskifte.
Beviselig effekt
Der er udført mange undersøgelser, som tydeligt beviser de positive effekter af at have en fødselsterapeut til stede under fødslen.
Læge og forfatter til bogen The Doula Book Marshall Klaus beskriver i sin bog, at videnskabelige undersøgelser viser, at længden af fødslen kan forkortes med hele 25%, når der er en fødselsterapeut til stede. Derudover kan frekvensen af kejsersnit reduceres med 45%. Og når det kommer til indtag af medicin, forbruger den fødende 31% mindre smertelindrende medicin og 50% mindre vefremkaldende medicin.
En undersøgelse om kontinuerlig støtte til kvinder under fødslen lavet i 2017 viser også, at når den fødende har en fast støtte under hele fødslen (eksempelvis i form af en fødselsterapeut), opleves fødslen ikke så negativt.
Historien bag fødselsterapeuten
Det at have en fast støtte under fødslen går langt tilbage i historien. Antropologiske undersøgelser tyder på, at assisterende fødsler går årtusinder - ja måske endda millioner - år tilbage i tiden. Formentlig helt tilbage til dengang mennesket begyndte at gå oprejst. Op igennem historien har kvinder i form af familiemedlemmer og nære bekendte hjulpet den fødende i hvad der dengang var en hårdere og farligere proces end i dag.
I vores moderne tid - og særligt i vores kultur i Danmark - er det dog ikke længere typisk, at der deltager et familiemedlem eller en bekendt kun med den funktion at skulle assistere under fødslen. I 1960'ernes USA opstod der af græsrodsbevægelsen "natural birth movement" derfor den moderne form for fødselsterapeut.
Ønsket for kvinder var nemlig at få fødsler, som ikke indebar medicinering og andre indgreb. Fødslerne skulle derimod bestå af støtte fra andre, som havde teoretisk eller praktisk viden om fødsler og som kunne hjælpe dem under fødslen.
Kontakt mig
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til
mine behandlinger eller blot er nysgerrig på, hvad jeg kan tilbyde dig.